Galla

På Krummebækgaard lægger vi vægt på, at vores elever lærer at begå sig og opføre sig ordentligt. Det er derfor et af indsatsområderne i dagligdagen og indgår i forskellige emner og temaer på skolen.

Hvert år har vi en fast temauge, som lægger op til en stor gallamiddag og fest, hvor personalet er tjenere.

I temaugen lærer eleverne om god opførsel, selskabelige danse og hvordan de kan holde en god tale.

Vi tager eleverne med i genbrugsforretninger for at finde festkjoler og smokings til gallafesten. På den måde lærer eleverne også, at tøjet ikke behøver at være dyrt for at se festlig ud.